Office Mix – Screencast, Mix, flipped og (endnu) bedre tegn på læring!

Som det kan læses andetsteds på bloggen, har jeg længe haft stor glæde af screencasts som tegn på læring. Mine elever har Windows computere dermed adgang til OfficeMix, som er et add in til PowerPoint. Dette add in gør det muligt at tale og optage tale og annoteringer ind over slides i en PowerPoint og krydre det med screencasts.

Drønsimpelt for eleverne

Det er drønsimpelt, men et ganske godt step up fra bare at bruge screencasts. Det er lettere for eleverne at organisere præsentationen af deres viden i slides-formatet, og de kan tage deres screencast i slides’nes små bidder. Da jeg havde lært dem at bruge screen casts, var jeg lidt lang tid om at få dem over i Mix, da jeg allerede havde noget, der virkede, og det eneste, jeg fortryder, er, at jeg ikke tog de 2 lektioner og lærte dem det noget før. Det er fedt og bedre end min sædvanlige screencast praksis.

Alle kommer til orde

Det, jeg holder af ved både screencasts og nu Office Mix, er, at alle mine elever kommer ordentligt til orde. Jeg har aldrig været fan af ‘ræk hånden op og sig to sætninger, og så ved jeg, hvad du kan’-praksis og har altid været på udkig efter bedre metoder til at observere, hvad mine elever kan.

Jeg ser ikke alle videoer – det har jeg ikke tid til – men elev-elev feedback og at se nogle stykker på tavlen holder eleverne på tæerne. Og så kan jeg se Mix’es fra de elever, jeg har behov for at tjekke ud. Dertil kommer, at de aldrig skader at formidle det, man har lært :-) – Det er Office Mix god til!

Se et eksempel på en elevMix her:

Læringsmålet for forløbet, der ledte op til denne Mix var, at eleverne skulle vide, hvad intertekstualitet er og kunne udpege det i tekster og andre medier.

Tegn på læring var bl.a., at eleverne skulle kunne forklare intertekstualitet i en mix, komme med eksempler fra tekster både fra undervisningen og uden for samt producere et produkt, der brugte intertekstuelitet bevidst som virkemiddel.

Tegnene havde 3 niveauer

Flipped med Mix

Jeg har aldrig rigtigt fået kastet mig over flipped classroom ud over småinstruktioner her og der – typisk til tekniske ting, men når jeg har tid, laver jeg en Mix til eleverne om fx opgaver, de skal lave. Jeg ville egentligt bare prøve det af, men responsen fra mine elever i 6.v var overvældende. Alle havde set min video, som jeg havde linket til i forbindelse med en opgave i deres lektiebog på intra, og DET ville de gerne have mere af!

Mixen udnyttede både slides og screencats på samme tid.

Se et eksempel på dette her:

 

Vikar-Mixen

Udover ovenstående laver jeg ind imellem en Mix til eleverne, som vikaren kan vise dem på smartboardet. Vikarerne har været ret glade for denne praksis :-)

Desværre ikke til Mac – DET vil vi ha’!

Desværre kan man ikke få Office Mix til Mac, hvilket gør det svært at udbrede i stor skala, særligt til lærere og udskolingselever i velstillede områder, hvor man har BYOD. Mac er førstevalget for mange, og det kan undre, at Microsoft ikke udbreder sin ‘vær til stede på ALLE platforme med ALT’-strategi til Office Mix. Det er som sagt et super værktøj!

 

facebooktwittergoogle_pluspinterestlinkedin