Skal det 21. århundredes kompetencer og IT ind i skolen? Er en prøve måske svaret?

wordle for 21st century skills-whiteJeg var for nogle uger siden til en rigtig fin og spændende konferencedag hos Microsoft i Lyngby
arrangeret i partnerskab med UCC, hvor jeg selv havde fornøjelsen af at stå for to oplæg og talk-talk sessions mellem dagens store fælles oplæg. Fokus var lagt på de store linjer, men havde i de mindre ‘talk-talk oplæg’ fokus på, hvordan tingene
kunne se ud og udføres i praksis. Godt tænkt, og god dag. Jeg var stolt af og glad for at kunne bidrage.

Budskabet på konferencen var tydeligt:

Fremtiden tilhører dem, der mestrer 21st century skills – det 21. århundredes kompetencer 

Dette blev klart formuleret i Dr. Deirdre Butler fra Irland og vores egen Ole Sejer Iversens oplæg. Forstår man ikke teknologi, og kan man ikke samarbejde og udføre kompleks problemløsning, er man ilde stedt i fremtiden. En pointe man har svært ved at se bort fra, som kurverne for fremtidens arbejdsmarked og verden ser ud. Hvad der så skal blive af folk, der ikke lige arbejder for en stor Georg Gearløs virksomhed eller ikke selv bliver innovative iværksættere skal blive spændende at se.

Sikkert er det i hvert tilfælde, at enhver politiker, ethvert skolemenneske eller enhver person fra store dele af erhvervslivet adspurgt vil være mere end enige: Fremtidens unge skal mestre det 21. århundredes kompetencer. Vi ønsker naturligvis ikke, at vores unge skal gå til grunde i fremtidens højteknologiske, globale konkurrence.

Derfor har man søgt at tone folkeskolen i retning af disse efterhånden grundigt definerede kompetencer. De skinner lidt igennem i fagenes ambitioner i de nye Forenklede Fælles Mål, og der er store forhåbninger til åben skole og innovation galore i folkeskolen. Dog kunne vi alle høre Ole Sejer Iversen bekendtgøre, at det bare ikke går så godt derude, og at det alt i alt er helt tilfældigt, om eleverne får en lærer eller ender på en skole, der evner at undervise i kompetencerne – sådan rigtigt. Detter er hård kost, da det, sat på spidsen, vel er knald eller fald for vores ungdom. Hvordan kan det være? Iversen gav selv svaret, som jeg et stykke hen ad vejen kan være ganske enig i, og vil formulere med mine egne ord:

Hvorfor er det så så tilfældigt, om eleverne lærer det 21. århundredes kompetencer?

Ambitionerne fejler ingenting, men man har lavet en helt forkert incitamentstruktur i forhold til at indfri dem.

Som skolelærer i fx dansk er jeg forpligtet på at lære eleverne mange ting. De skal kunne en lang række færdigheder og tilegne sig kompetencer. Disse favner i følge de nye Forenklede Fælles Mål bredt. Eleverne skal kunne lave interaktive multimedieproduktioner, kunne læse, skrive i utallige genrer, give respons, evaluere arbejdsprocesser, have digital dannelse, kunne samarbejde digitalt, lidt norsk og svensk, kunne lave fuldtekstsøgninger, splitte en novelle eller roman ad og meget, meget mere. Dansk er et mere spændende og udfordrende fag end nogen sinde og dufter et godt stykke hen ad vejen pænt af flere af det 21. århundredes kompetencer…

… Og jeg underviser efter bedste evne i det hele, men hvis jeg var smart, gik jeg efter det, jeg bliver målt på, for:

Det er simpelt, fortærsket og banalt: Man får, hvad man måler på.

For ja, jeg er forpligtet på alle de rigtig fine ting, der ligger i faget, men jeg bliver bare målt på noget helt andet. Skærer jeg ind til benet, har jeg som lærer og min ledelse som min overordnede kun incitament til at sørge for følgende:

  • At mine elever klarer sig godt i nationale tests i læsning
  • At mine elever klarer sig godt til afgangsprøven: Diktat, læseprøve, Mundtlig ‘analyseprøve’ og skriftlig dansk (Skriv i essay, novelle, artikel eller lignende genrer)

Disse egentlige mål dufter ikke meget af det 21. århundredes kompetencer, og skønt man kunne undervise dem løbende, er det i skolesammenhæng ikke en katastrofe at lade være. Måske tager det endda tid fra, at jeg kan træne dem grundigt til prøven.

Egentligt er alle mine overordnede fra ledelse over forvaltning til ministerium kun synligt interesserede i ovenstående to ting. Er de ikke i orden, bliver min ledelse kaldt til samtale i forvaltningen og skal gøre redde for miseren. Jeg vil få læsevejleder på og mine elever den hjælp, de behøver.

Men hvad så med evnen til at lave ‘Real World Problem Solving’, kunne samarbejde digitalt, kunne kollaborere, kunne bruge IT til at konstruere viden, lave interaktive multimedieproduktioner – begreber taget fra både Forenklede Fælles Mål og det 21. århundredes kompetencer?

Disse kompetencer bliver undervist af lærere, der mere eller mindre tilfældigt interesserer sig for dem, og af de fleste til dels i udvalgte projektuger en gang eller to om året. Jo tættere vi kommer på eksamen i 9. klasse, jo mere snævert bliver det. Man gør eleverne klar til den individuelle prøve og underviser dem i det sikre, som til tider ligger ret langt fra det, der faktisk ønskes af skolen. Et egentligt absurd og sindrigt paradoks. Det ene udelukker naturligvis ikke det andet, men tendensen er klar. Undervisningen kredser ikke om de kompetencer, vi drømmer om, at ungdommen skal have i det 21. århundrede, men om de kompetencer, de skal have, for at bestå test og prøver.

Men hvad så? Hvad kan vi gøre? Skal vi have en prøve i 21st?

Først må man sige, at det ikke hjælper at få lærerne til minutiøst at lave årsplaner, der indeholder alle mål fra Forenklede Fælles Mål. Planerne skal nok blive lavet, men forvaltning og konsulenter kan skrige op så meget, de vil. I undervisningen bliver der bliver stadigvæk lagt vægt på det, man med prøverne og test egentligt forventer af lærerne.

Måske burde man overveje en helt anden prøveform, hvor eleverne bliver bedømt på det, vi faktisk ønsker, at de kan. Vi har den egentligt allerede et stykke af vejen med projektopgaven, men denne prøve bliver ikke regnet for noget. den har intern censur, og ingen ledelse er mig bekendt blevet hevet til samtale i forvaltningen, hvis eleverne ikke har scoret høje karakterer i en projektopgave.

Dog tror jeg, at det er nødvendigt at måle stærkere på kompetencerne, hvis man vil have skolen til målrettet og konsekvent at undervise dem. Man har gjort skolerne vante til fortrinsvis at reagere på test og prøver. Ord og vage opfordringer får ikke forvaltninger, skoler og lærere til at arbejde målrettet hen imod det, som alle egentligt så gerne vil, uden netop en prøve, som er synlig. Som systemet ser ud nu, retter alle sig efter test og prøver, og så ulykkeligt, som dette kan være, er det den eneste måde at få skolen til at styrke indsatsen samlet set. Med den snævre måling af skolerne, man har skabt, har man også skabt et system, hvor den sikre energi risikerer at blive brugt snævert.

Men det er svært og dyrt. Ikke alene skal en sådan prøve udvikles. Den vil også være dyr at afholde, og den vil kræve en stor kompetenceudvikling og koordination på landets skoler. Er en prøve en løsning, eller er det blot en dyr forlængelse af et snævert testregime? Det vil sikkert stå hen i det uvisse. Sikkert er det i hvert tilfælde, at gør man intet, vil man fortsat få, hvad man måler på, og eleverne vil stå som vindere eller tabere alt efter, om de vinder i lotteriet og havner hos den rette lærer, på den rette årgang eller rette skole.

 

 

 

facebooktwittergoogle_pluspinterestlinkedin

One thought on “Skal det 21. århundredes kompetencer og IT ind i skolen? Er en prøve måske svaret?

  1. Superskarpt indlæg, Mads! Ville være interessant med lidt mere om det handlingsrettede – hvilken prøve eller et helt andet redskab skal der til efter din mening fx?Er det bare at upgrade projektopgaven til ekstern censur som du næsten er inde på? Eller skal der helt andre tiltag på banen? Personligt tror jeg at man ikke kan mixe 20. århundredes prøveform med 21. århundredes kompetencer. Men skal retænke fra starten: Hvad vil det sige at sætte fokus for skolerne? Og hvordan kan man gøre det så det passer til indholdet i denne case? Det kunne være interessant at brainstorme på. Og så se om en prøve reelt set er svaret eller om vi ender et helt andet sted?

Comments are closed.