Enhver lærers relevante spørgsmål til ny IT: What’s in it for me?

Hvorfor smøger de der lærere ikke bare ærmerne op og kommer i gang?

For enhver leder, forvaltningsmedarbejder eller IT-vejleder, der har noget på hjerte med IT og undervisning, kan det være frustrerende, at mange lærere ikke tager de mange fantastiske ting til sig, som IT tilbyder undervisningen. Skylden falder ofte på de ‘modstræberiske og frygtsomme lærere’, som ikke kan finde ud af IT eller bare ikke gider. De lærere findes helt sikkert derude, men lærerstanden er bedre end sit rygte, når det kommer til IT og undervisning. Kunne det måske være, at lærere havde gode grunde til ikke at bruge IT specielt meget i undervisningen? Og glemmer vi nogle gange at sætte os i underviserens sted og gøre os klar til at svare konkret, når han/hun som ethvert andet menneske, der skal investere tid og kræfter i noget nyt, spørger:

‘What’s in it for me?’ – should I invest?

What's in it for me

Det første, vi skal huske, når vi kommer stormende med en ny IT-løsning, være det sig en cloudløsning, BYOD, en planlægningsplatform, Skoletube, digitale læremidler eller andet, er, at der i forhold til at bringe det nye i spil i undervisningen for den enkelte lærer ligger en meget stor investering i tid og kræfter. Både i forhold til at tilegne sig nye færdigheder og den nye didaktik og i rå lektioner til at få alle elever med på det tekniske såvel som indhold. At tage IT i brug i undervisningen koster til tider blod, sved, tårer og ikke mindst TID. Der skal sås og gødes meget, før kornet står flot på marken, men så er det også klart til at blive høstet!

Vi må som IT resursepersoner derfor forholde os til, hvilken reel merværdi en given løsning har for læreren, og om denne merværdi står mål med den investering af tid og kræfter, som læreren skal gøre. Denne lidt kolde cost benefit gøres altid bevidst eller ubevidst af lærere – og i øvrigt alle andre mennesker. En naturlig interesse for og erfaring med IT i undervisningen samt teknisk kompetence og de i skolen gældende tekniske ‘fysiske’ rammer spiller naturligvis ind på regnestykket og gør investeringen mere eller mindre krævende. Dog ændrer det ikke på det faktum, at der alt for sjældent laves en grundig nok analyse af, om det faktisk kan betale sig for de fleste lærere at investere kræfterne i noget givent IT. Ofte glemmer man at se på helt banale ting.

En lærer vil meget kort sagt vurdere ny IT på en kurve lig denne. Jo mere forholdet mellem investering og udbytte er positivt i forhold til en række parametre som udbytte, brugervenlighed og stabilitet (se nedenfor), jo større interessen og muligheden for, at noget given IT vil se en større udbredelse i klasselokalerne. Simpel logik, men ofte glemt:

Kurve what's in it for me.

 

Først når en lærer ser ny IT potentielt ‘bonne ud’ på flere parametre, overvejes investeringen af tid og kræfter.

Jeg har i det følgende forsøgt at klarlægge og forklare de paramentre, som jeg til dagligt oplever digitale løsninger blive vurderet på af lærere, og som jeg faktisk også selv både bevidst og ubevidst benytter mig af.

Når IT er under kritisk blik fra lærere, er det følgende parametre, der er i spil. Nogle IT-løsninger vil scorer højere i forhold til nogle parametre end andre hos forskellige lærere, men der skal en kritisk masse til, før løsningen vinder indpas hos andre end de sædvanligvis IT-begejstrede. I værste fald kan en IT-løsning ende som en tvungen obstruktion i forhold til lærerens arbejde.

Husk altid, at en lærer vil have arbejdsrutiner, der virker relativt gnidningsløst i forhold til sine opgaver. Ny IT vil være under skånselsløs vurdering fra første klik. Kører det ikke, kan IT reelt være en obstruktion i forhold til lærerens arbejde: At lave god undervisning.

Kan det nye:

Reelt gøre noget markant mere effektivt/hurtigere/lettere i forhold til undervisningsopgaven? (Praktisk potentiale)

Noget skal gøres lettere og mere effektivt! IT-løsningen skal kunne konkurrere med lærerens allerede eksisterende arbejdsgange. Samler løsningen noget? Laver den en del af arbejdet for dig? gør den noget hurtigere og lettere? Gør den arbejdsprocesser i klasserummet mere effektive og glidende? Løsningen skal løse praktiske problemer og ikke skabe dem. Forbedringen skal være markant i forhold til investeringen.

Med en ret tydelig sikkerhed lære eleverne mere end med konventionelle metoder? (didaktisk potentiale)

Lærer eleverne noget, som de ikke kan lære på andre måder eller lærer de mere. Tilbyder løsningen en markant didaktisk merværdi?

Være relevant i forhold til en stor del af typiske og ofte forekommende undervisningsaktiviteter (didaktisk potentiale)

Vi har alle prøvet at bruge en masse tid på at lære en hel klasse givne IT-færdigheder med henblik på at bruge dem i et forløb, for så at se færdighederne aldrig blive brugt igen eller kun sjældent. Har den pågældende IT-løsning en relevans henover flere fag eller bare mange typiske aktiviteter i et enkelt fag. Aner læreren, at løsningen vil kunne bruges til at understøtte en kritisk masse af formål i hans/hendes undervisning? Hvor relevant er den i det daglige arbejde?

Tilbyde tekniske færdigheder, som læreren er forpligtet på at lære sine elever? (bliver eleverne testet i det – og lidt mere hårdt sagt: Er det så reelt nødvendigt…?)

Let’s face it. Eleverne behøver kun et minimum af IT-færdigheder for at klare sig flot i det, læreren bliver målt på: Nationale tests og afgangsprøven. Så kan IT være skrevet nok så meget ind i Forenklede Fælles Mål. Som dansklærer er jeg forpligtet på at lære eleverne multimediefærdigheder og en masse andre ting. Jeg lærer dem det, men bliver det nogensinde tjekket, om de kan?

IT tilbyder en masse læringsunderstøttende muligeder, men den gamle sandhed om, at man får, hvad man måler på, gælder mere end nogensinde.

Mange lærere vil spørge sig selv: Behøver jeg faktisk at gøre det her? Vi kan sige nok så meget SKAL om IT i undervisningen, men samtidig måler vi på noget andet.

Tilbyde teknisk stabilitet og brugervenlighed? (teknisk vurdering)

Brugervenlighed og stabilitet. Begge skal være i top. Stort set alle lærere kan huske forløb, der er brudt sammen på grund af ustabilt IT, netværk eller dårlig brugervenlighed. Kan 4 elever ikke logge ind? Skal man pludseligt installere ekstra plugins? Skal der særlige brugerfærdigheder til? Her er mange fælder, og vi kan ikke kræve af nogen, at de skal kunne gå under kølerhjelmen på en IT-løsning eller kende et væld af små work-arounds, der skal til for at få en god oplevelse. Designet skal være ekstremt stabilt og brugervenligt.

Er der tilstrækkelig let adgang til udstyr på regelmæssig basis til at bruge IT uden at bruge en masse tid på at slæbe de bærbare/gå op i computerlokalet. (teknisk)

Igen en simpel ting, der dog alt for tit bliver overset: Er der let tilgængeligt udstyr at bruge løsningerne på? Det duer ikke, at lærerne skal bruge de første 15 af 45 minutter på at finde computere, hive de sidste kabler ind, sørge for opladning af to bærbare, som ikke var ladt op mv. BYOD kan også være en udfordring. Eleverne er ikke altid så dygtige til at bruge deres eget udstyr, og det kan ofte mangle opdateringer.

Kort sagt: Hvor lang tid tager det, før alle eleverne er klar og logget ind? Min smertegrænse går ved 7 minutter. Ellers tager jeg kladdehæfterne frem. De skal jo lære noget, og vi skal i gang med meningsfulde aktiviteter.

Således kan det lidt hårdt sættes op

– Og der er sikkert flere parametre. Men sikkert er det, at forvaltninger, ledelser, IT-begejstrede skolefolk som jeg selv og andet godtfolk indimellem glemmer at sætte sig i underviserens sted og kigge på de ting, der egentligt betyder noget, når man står med løsningen i klasselokalet.

 

facebooktwittergoogle_pluspinterestlinkedin